Koncertsal

Den gamle lade har gennemgået en omfattende ombygning og er nu forvandlet til en eksklusiv koncertsal. I den nye koncertsal har man lagt vægt på at bevare den hyggelige og rustikke atmosfære fra den oprindelige lade, samtidig med at moderne arkitektur og tekniske løsninger sikrer, at hver begivenhed bliver en storslået oplevelse.

Koncertsalen rummer 140 siddepladser, en scene på 18 m² samt moderne AV-udstyr, der gør det muligt at afholde alt fra koncerter og foredrag til workshops og andre arrangementer.

I tilnytning til koncertsalen er der indrettet foyer i den tidligere kostald.

Læs om Refugium på Endrupholm under billedet

Loftet i koncertsalen, som ikke kun er smukt, men som også sørger for god akustik. Foto: Skovgaard Studio

Refugium

Endrupholm kan også benyttes som refugium for grupper eller for enkeltpersoner. Arbejder du på et kreativt projekt, har du mulighed for at søge om refugieophold på Endrupholm. Her kan du fordybe dig i rolige og inspirerende omgivelser – uanset om du beskæftiger dig med billedkunst, litteratur eller musik.

Refugiet råder over 9 dobbeltværelser, et fælleskøkken og tre tekøkkener, samt 5 badeværelser, hvilket giver gode rammer for både individuel fordybelse og fællesskab. Er man på refugieophold på Endrupholm, står man selv for forplejning. Vi forventer at udbyde ophold i bestemte perioder til individuelle ophold.

Hvis I er en del af en gruppe, der ønsker at benytte stedet, er I meget velkomne til at tage kontakt til os for at høre nærmere om mulighederne.

Læs om Udstillinger på Endrupholm under galleriet

Udstillinger

I hovedbygningen på Endrupholm afholdes der løbende kunstudstillinger, både med skiftende kunstnere og med værker fra Endrupholmfondens egen kunstsamling.

Kunstudstilling i gangarealet på Endrupholm. Foto: Skovgaard Studio

Endrupholms nyhedsbrev

Som modtager af nyhedsbrevet får du løbende nyt om vores aktuelle og kommende udstillinger, kulturelle arrangementer og særlige begivenheder på herregården.

Hold dig opdateret og vær en del af fællesskabet omkring Endrupholm – tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag.

Tilmeld dig Endrupholms nyhedsbrev og gå aldrig glip af noget spændende!

Når du har indtastet din e-mailadresse og trykket på Tilmeld, vil du modtage en e-mail, hvor du bliver bedt om at bekræfte din tilmelding. Bemærk at mailen kan sommetider havne i spam.

Data- og privatlivspolitik for Nyhedsbrev
Ønsker du at afmelde vores nyhedsbrev, kan du gøre det her.

Endrupholm
Jytte og Johan Hoffmanns Fond
CVR.-nummer: 41047585

DESKTOPVERSION

© 2020-2026 Endrupholm ∙ Alle rettigheder forbeholdes

TABLETVERSION

© 2020-2026 Endrupholm ∙ Alle rettigheder forbeholdes

MOBILVERSION

© 2020-2026 EndrupholmAlle rettigheder forbeholdes