Foredrag med Peter Viggo Jakobsen

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet er en af Danmarks mest citerede forskere i medierne. ️Kom og hør ham give sin analyse af verdens sikkerhedspolitiske tilstand.

Trump har undergravet tilliden til USA og NATO og gjort verden mere usikker set med europæiske og ikke mindst grønlandske øjne. Barometeret står nu på massiv europæisk oprustning og mere europæisk selvstændighed.

Derudover er vi på vej ind i en verden, hvor sikkerhed trumfer økonomi, og det får store konsekvenser for både verdensøkonomi og virksomheder. Ud med globalisering og just-in-time logistik. Ind med regionalisering og just-in-case logistik med fokus lager og forsyningssikkerhed.

I forsyningssikkerhedens navn kommer de vestlige lande og Danmark til at hjemtage produktion og understøtte produktion i strategiske sektorer som forsvar, grøn teknologi, kunstig intelligens, kvantecomputere, kritisk medicin mv. Samtidig svækkes den interne sammenhængskraft i USA, Frankrig, Storbritannien og Tyskland – der er spændende tider forude.

Dato
16. februar 2026
Expired!
Tidspunkt
19.00
Billetpris
130.00 DKK
Billetlink (fx. Place2Book)
UDSOLGT
Kategori